Home » Accountor Finagos generelle betingelser (Danmark)

Accountor Finagos generelle betingelser

30.04.2021

1 BAGGRUND

1.1 Disse generelle aftalebetingelser (“Betingelser”) gælder for levering og brug af det regnskabsprogram (“Program”), som leveres af Accountor Finago AB (CVR-nummer 556942-4467, “Leverandør”), og som for hvert aftaleforholds del beskrives nærmere i Tjenestebeskrivelsen. Medmindre andet er aftalt i Tjenestebeskrivelsen, leveres Programmet via datanetværket i overensstemmelse med disse Betingelser. Såfremt der i leverancen indgår andre Programmer eller tjenester end dem, der formidles via datanetværket, gælder foruden de øvrige Betingelser også de særlige betingelser, som er beskrevet nedenfor i punkt 18, 19 og 20. Hvis Programmet er en produktversion af Procountor-programmet, gælder de særlige betingelser i pkt. 16, og hvis Leverandøren og Revisionsfirmaet har aftalt salg af Programmet til Kunder med Revisionsfirmaet som repræsentant, gælder de særlige betingelser i punkt 17.

1.2 Brug af Programmet kræver, at Brugeren og Kunden afgiver de oplysninger, som programmet anmoder om. Hvis der sker ændringer i kontaktoplysningerne eller andre oplysninger, der er nødvendige for at anvende Programmet, skal Brugeren og Kunden straks meddele de ændrede oplysninger til Leverandøren.

2 DEFINITIONER

2.1 I disse Betingelser refererer Bruger til en fysisk person, som anvender Programmet.

2.2 I disse Betingelser refererer Kunde til en fysisk eller juridisk person, som har bestilt adgang til Programmet ved at registrere sig som bruger, gennem en ordre eller en anden kundeaftale, og hvor en Bruger, som repræsenterer Kunden, anvender Programmet. Et Revisionsfirma er en Kunde i henhold til denne aftale, da det anvender Programmet i sin virksomhed.

2.3 I disse Betingelser refererer Revisionsfirma til et revisionsfirma eller en regnskabskonsulen, der er anført i Aftalen om revisionsfirmasamarbejde og Ordren og helt eller delvist håndterer Kundens bogføringsoplysninger i Programmet, og/eller som Leverandøren fakturerer for omkostninger, der er forbundet med brug af Programmet.

2.4 I disse Betingelser refererer Program til en programhelhed, som stilles til rådighed af Leverandøren og anvendes til at arrangere en virksomheds eller en anden aktørs bogføring på den måde, som er beskrevet i den valgte Tjenestebeskrivelse.

2.5 I disse Betingelser refererer Prisliste til Leverandørens til enhver tid gældende prisliste eller prislister, hvor priserne på det leverede Program eller de leverede tjenester er fastsat.

2.6 I disse Betingelser refererer Tjenestebeskrivelse til den beskrivelse eller de beskrivelser, der er vedlagt aftalen om Programmets eller tjenestens funktioner, indhold, tjenesteniveau og anvendelsesformål.

2.7 I disse Betingelser refererer Information til de oplysninger og filer, som Kunden har gemt i Programmet. Brugerinformation er de oplysninger, som Programmet har gemt om Brugerens og Kundens brug af Programmet. Herefter udgør Brugerinformation og Information tilsammen Oplysninger.

2.8 I disse Betingelser refererer Sanktioner til de sanktionslove og -direktiver, som anvendes af FN, EU, Sverige, Finland og USA, og som forbyder forretningsaktiviteter med personer eller sammenslutninger, der er defineret i bestemmelsen.

3 PROGRAMMETS INHOLD OG TJENESTENIVEAU

3.1 Programmets indhold er i overensstemmelse med den valgte Tjenestebeskrivelse.

3.2 Programmet gør det bl.a. muligt at sende og uploade Brugerens og Kundens oplysninger og filer (“Information”) til Programmets server og dele dem med de tilsigtede brugere.

3.3 Programmets brugsanvisning og driftsmiljøkrav samt de aktuelle kontaktoplysninger til kundesupporten er tilgængelige, afhængigt af den valgte produktversion af Programmet, på Leverandørens websted, i Programmet eller efter anmodning til Leverandøren.

3.4 Programmet kan blive ændret, efterhånden som Leverandøren videreudvikler Programmet. Leverandøren er berettiget til at foretage ændringer i Programmet, som (a) retter sig mod Programmets produktionsmiljø og ikke påvirker Programmets indhold eller tjenesteniveau på en forringende måde, (b) er nødvendig for at afværge en trussel mod datasikkerheden for Programmet, (c) er foranlediget af lov eller myndigheders bestemmelse, eller (d) Kunden er blevet informeret om i god tid inden.

3.5 Leverandøren er berettiget til uden orientere Brugeren eller Kunden at forhindre adgang til Programmet, hvis Leverandøren mistænker, at der gemmes upassende oplysninger i Programmet, at andre brugeres anvendelse af Programmet kan blive kompromitteret på grund af de oplysninger, der er blevet gemt i Programmet, eller i tilfælde af brud på disse Betingelser eller lovgivningen.

3.6 Leverandøren tilstræber, at Programmet kan køre kontinuerligt, men kan afbryde brugen af Programmet eller ændre Programindholdet, når det skønnes nødvendigt. Medmindre andet aftales om tjenesteniveauerne i Tjenestebeskrivelsen, forpligter Leverandøren sig ikke til at levere Programmets specifikke tjenesteniveauer og er ikke ansvarlig for eventuel sænkning af tjenesteniveauerne eller konsekvenserne heraf. Leverandøren er berettiget til at afbryde leveringen af Programmet i forbindelse med bl.a. installations-, ændrings- eller vedligeholdelsesarbejde, på grund af sikkerhedstrusler eller som følge af lovgivning eller andre myndigheders krav eller anvisninger.

3.7 Leverandøren garanterer ikke, at Kunden til enhver tid har adgang til Programmet, eller hvordan en leverandør, der udbyder telekommunikations- og internetforbindelser, eller en anden tredjemand, der påvirker brugen af tjenesten, producerer sine tjenester. Leverandøren bestræber sig på at informere om afbrydelser i forbindelse med service og vedligeholdelse i så god tid som muligt.

3.8 Programmet kan muliggøre dataoverførsel ved hjælp af API- eller SFTP-grænsefladen (“Grænseflade”). Leverandøren kan ændre eller begrænse brugen af Grænsefladen med samme formål som for det øvrige Program.

Hvis de eksterne tjenesteleverandørers tjenester tilsluttes Programmet ved hjælp af Grænsefladen, skal Kunden indgå separate aftaler med disse tjenesteleverandører om tjenestebetingelser og databeskyttelsesforanstaltninger. Leverandøren er ikke ansvarlig for brugen af disse tjenester eller deres kompatibilitet med Programmet.

4 DATABESKYTTELSESBETINGELSER

4.1 Kunden er dataansvarlig (“Persondataansvarlig” eller “Kunde”) i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning med hensyn til de personoplysninger, der vedrører dennes kunder, arbejdstagere og øvrige personer, som Leverandøren (“Persondatabehandler” eller “Databehandler”) behandler i tjenesten for at levere den (“Kundens personoplysninger”). Den Dataansvarlige er ansvarlig for Kundens personoplysninger og for lovligheden af behandlingen af disse i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Den Dataansvarlige er ansvarlig for alle nødvendige foranstaltninger og for anskaffelse, gyldighed og opretholdelse af alle de rettigheder, samtykker og tilladelser, som Databehandleren behøver for at kunne levere tjenesten i henhold til dette punkt 4 uden at overtræde lovgivning eller krænke tredjemands rettigheder. Kundens personoplysninger og detaljerne omkring behandlingen fremgår af dokumenterne Beskrivelse af behandling, som afhængigt af produktversionen af Programmet er tilgængelige på Leverandørens websted eller kundesupportside, i Programmet eller efter anmodning til Leverandøren.

Hvis Kunden er et Revisionsfirma, kan Kunden selv være en Databehandler, som er omfattet af den gældende databeskyttelseslovgivning. I sådanne tilfælde er Revisionsfirmaets slutkunde en sådan dataansvarlig, som er omfattet af den gældende databeskyttelseslovgivning, mens Kunden er Databehandler og Leverandøren er underdatabehandler af personoplysningerne. I sådanne tilfælde har Kunden over for Leverandøren en rolle svarende til Betingelsernes Dataansvarlige, hvad angår anvendelsen af rettigheder og opfyldelse af forpligtelser. Over for tredjemand, som eksempelvis er registreret i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning, er Kunden en Databehandler, og disse Betingelser påvirker ikke rettigheder og forpligtelser i forholdet mellem Kunden og tredjemand.

4.2 Databehandleren er ansvarlig for, at denne behandler Kundens personoplysninger på vegne af den Dataansvarlige i overensstemmelse med den gældende databeskyttelseslovgivning og på sådan måde, der er nødvendig for at kunne levere tjenesten i henhold til dette punkt 4. Kundens personoplysninger skal behandles i overensstemmelse med den Dataansvarliges rimelige skriftlige instruktioner. Den Dataansvarlige bekræfter, at instruktionerne er fuldt ud beskrevet i dette punkt 4. Hvis den Dataansvarlige giver Databehandleren yderligere instruktioner om, hvordan Kundens personoplysninger skal behandles, har Databehandleren ret til at få dækket de yderligere omkostninger, som dette medfører, og debitere det arbejde, der kræves for at følge instruktionerne. Hvis Databehandleren af Personoplysninger ikke kan overholde instruktionerne, skal denne omgående informere den Dataansvarlige herom, hvorefter parterne i fællesskab skal forsøge at løse sagen på en hensigtsmæssig måde. Hvis sagen ikke kan løses inden for en (1) måned, har begge parter ret til at opsige den aftale, der vedrører tjenesten, og som instruktionerne om behandlingen af personoplysninger gælder for, med en opsigelsesfrist på to (2) måneder. Databehandleren underretter omgående den Dataansvarlige, hvis instruktionen er i strid med gældende databeskyttelseslovgivning.

4.3 På trods af ovenstående har Leverandøren og et selskab, som tilhører samme koncern, ret til inden for juridiske grænser at udnytte de oplysninger, der er opstået ved brugen af tjenesten og i forbindelse med behandlingen af Kundens personoplysninger i henhold til dokumentet Beskrivelse af behandlingen, til at udvikle (f.eks. automatisere funktioner), analysere og vurdere den tilbudte tjeneste og sin tilhørende virksomhed samt til statistik, forudsat at det ikke er muligt at identificere en enkelt fysisk person i slutresultatet, og at forpligtelserne omkring Leverandørens fortrolighed overholdes.

4.4 Databehandleren skal opbevare Kundens personoplysninger fortroligt og sikre, at de personer, som har ret til at behandle Kundens personoplysninger, har forpligtet sig til fortrolighed, eller at de er omfattet af en gældende lovbestemt tavshedspligt.

4.4 Under hensyntagen til den nyeste teknologi og omkostninger, behandlingens art, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvorsgrad for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal den Dataansvarlige og Databehandleren træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau svarende til risikoen.

4.5 Databehandleren skal underrette den Dataansvarlige om en hændelse vedrørende Kundens personoplysninger uden unødig forsinkelse, når den er blevet observeret. Databehandleren skal give den Dataansvarlige de væsentlige oplysninger, der er nødvendige for opfyldelsen af den Dataansvarliges anmeldelsespligt. Oplysningerne videregives i det omfang, Databehandleren har adgang til og har kendskab til dem. Databehandleren skal afhjælpe og begrænse virkningen af hændelsen.

4.6 Databehandleren skal bistå den Dataansvarlige efter anmodning herom og på kommercielt acceptable betingelser med at håndhæve den registreredes rettigheder og opfylde forpligtelserne i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning under hensyntagen til behandlingens art og de oplysninger, som Databehandleren har adgang til.

4.7 Efter anmodning skal Databehandleren videregive den nødvendige dokumentation for, at den gældende databeskyttelseslovgivning er overholdt.
Leverandøren er berettiget til at fakturere den hjælp, som er nævnt i dette punkt 4.

4.8 Når behandlingen af Kundens personoplysninger ikke længere er nødvendig, skal Databehandleren efter skriftlig anmodning returnere Kundens personoplysninger til den Dataansvarlige eller slette oplysningerne og kopier heraf. Når det ikke længere er nødvendigt at behandle Kundens personoplysninger i henhold til denne aftale, har Kunden mulighed for selv at tage en kopi af Kundens personoplysninger, som er gemt i tjenesten. På anmodning fra Kunden skal Leverandøren destruere Kundens personoplysninger og give Kunden dokumentation for, at oplysningerne er destrueret, medmindre personoplysningerne skal opbevares på grund af ufravigelig lovgivning. Til trods for ovennævnte er Leverandøren berettiget til at opbevare Kundens personoplysninger for at overholde gældende lovgivning samt forfølge sin legitime interesse for f.eks. at kunne påvise, at tjenesten er leveret på den måde, der er aftalt mellem parterne.

4.9 Kunden godkender og indvilliger i, at Databehandlerens koncernselskab kan behandle Kundens personoplysninger for at producere tjenesten, og at Databehandleren og tilsvarende dennes koncernselskab har ret til at anvende underdatabehandlere til behandlingen af Kundens personoplysninger. Med hver underdatabehandler skal der indgås en skriftlig aftale, som i relevant omfang omfatter forpligtelserne ifølge dette punkt 4 for at beskytte Kundens personoplysninger. De anvendte underdatabehandlere skal beskrives i dokumentet Beskrivelse af behandlingen. Databehandleren skal underrette Kunden om en ny underdatabehandler, inden behandlingen påbegyndes.

Den Dataansvarlige har ret til skriftligt at gøre indsigelse mod brugen af en ny underdatabehandler inden for to (2) uger fra oplysningerne ved at påvise relevante årsager i forbindelse med databeskyttelsen. I dette tilfælde vil Databehandleren fortsætte behandlingen på de aftalte betingelser, indtil (i) parterne har truffet aftale om, at behandlingen skal ophøre, og at Kundens personoplysninger returneres til den Dataansvarlige eller overføres til en ny tjenesteleverandør, eller (ii) parterne har truffet aftale om, hvordan behandlingen skal fortsætte, og om de omkostninger, der er forbundet med behandlingen.

4.10 Den Dataansvarlige skal godkende, at Kundens personoplysninger kan behandles af sådanne underdatabehandlere, som ligger uden for den Dataansvarliges hjemland. Hvis Kundens personoplysninger overføres til lande uden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal Databehandleren i den Dataansvarliges sted træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte og sikre de registreredes rettigheder og friheder ifølge kravene i den relevante databeskyttelseslovgivning. Databehandleren kan for at opfylde forpligtelserne i henhold til den gældende databeskyttelseslovgivning i den Dataansvarliges sted f.eks. indgå en aftale om behandling af personoplysninger i henhold til de standardaftaleklausuler, som EU-Kommissionen har godkendt.

4.11 Parterne skal udtrykkeligt acceptere, at Leverandøren i forbindelse med leveringen af tjenesten som dataansvarlig behandler persondata, som vedrører Kundens arbejdstagere og beslutningstagere (f.eks. Kundens kontaktpersoner eller Programmets brugere) eller andre personer (f.eks. personer, der fremkommer i Programmets Oplysninger). Disse oplysninger behandles for at kunne levere tjenesten og med henblik på fejlfinding, kundeservice, fakturering, kommunikation, markedsføring samt udvikling og tilbud på nye tjenester samt til andre tilsvarende formål (“Leverandørens personoplysninger”). Leverandørens personoplysninger indsamles fra forskellige kilder. De kan være oprettet i forbindelse med brugen af tjenesten (f.eks. oplysninger, som vedrører login eller behandlingen af fakturaer) eller inkluderet i de oplysninger, som behandles i Programmet (f.eks. oplysninger på bogføringsbilag). Leverandøren er ansvarlig for lovligheden af den behandling, der refereres til i dette punkt. Parterne er klar over, at behandlingen kan medføre forpligtelser for både Kunden og Leverandøren, f.eks. pligt til at informere de personer, som Leverandørens personoplysninger vedrører i forhold til behandlingen. Information om behandlingen af Leverandørens personoplysninger findes på vores websted.

4.12 Ifølge databeskyttelseslovgivningen har den registrerede ret til dataindsigt (indsigtsret), ret til at kræve, at oplysninger rettes eller slettes, eller at behandlingen begrænses.

Leverandøren svarer ikke direkte på forespørgsler eller krav fra de registrerede om data, der indgår i Kundens personoplysninger. Leverandøren leverer en tjeneste til Kunden, hvor det er muligt at udøve indsigtsretten. Der kan blive opkrævet ekspeditionsgebyr for brug af tjenesten.

4.13 Den Dataansvarlige og tilsynsmyndighederne har i overensstemmelse med gældende datalovgivning ret til at foretage kontroller for at sikre, at Databehandleren overholder de forpligtelser, der er fastsat i aftalen angående behandling af Kundens personoplysninger. Den Dataansvarlige kan foretage en sådan kontrol én gang om året. Kontrollen kan også foretages af en udenforstående revisor, forudsat at denne er underlagt sådanne fortrolighedsforpligtelser, som med rimelighed kan godkendes af Databehandleren. Parterne skal i god tid inden aftale tidspunktet for kontrollen, dennes omfang, varighed og øvrige detaljer. Kontrollen skal udføres, så den ikke forstyrrer Databehandlerens forretningsaktiviteter eller krænker Databehandlerens forhold til tredjemand (herunder, men ikke begrænset til, Databehandlerens øvrige kunder, partnere og leverandører). Den Dataansvarlige skal godtgøre de omkostninger, der opstår i forbindelse med kontrollen ifølge aftalen.

5 Identifikationsplysninger

5.1 Kunden forpligter sig til at sikre, at Kunden og alle udpegede Brugere opbevarer brugernavn, adgangskode og skiftende adgangskoder med omtanke og separat fra hinanden. Kunden skal sikre, at udenforstående ikke får fat i ovennævnte identifikationsoplysninger. Hvis identifikationsoplysningerne havner i udenforståendes besiddelse, eller Kunden har grund til at mistænke dette, er Kunden forpligtet til straks at informere Leverandøren herom for at forhindre uautoriseret brug af Programmet. Leverandøren er berettiget til at suspendere brugen af Programmet, efter Kunden har meddelt, at identifikationsoplysningerne eventuelt er havnet i udenforståendes besiddelse, indtil nye identifikationsoplysninger er taget i brug.

5.2 Kunden er ansvarlig for indgåede forbindelser og for andre tiltag foretaget ved hjælp af identifikationsoplysningerne, indtil Leverandøren har modtaget meddelelse om, at identifikationsoplysningerne er kommet i udenforståendes besiddelse, og Leverandøren har haft rimelig tid til at forhindre brugen af Programmet.

5.3 Identifikationsoplysningerne, der er givet på den måde, som Programmet kræver, svarer til Kundens underskrift i det relevante omfang.

5.4 Hvis brugeren har opbevaret sine identifikationsoplysninger skødesløst eller i øvrigt gennem sin procedure medvirket til, at identifikationsoplysningerne er kommet i udenforståendes besiddelse, hæfter Kunden for alle skader, som dette har påført Leverandøren eller tredjemand i forbindelse hermed.

6 LEVERANDØRENS GENERELLE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

6.1 Leverandøren producerer Programmet i overensstemmelse med Betingelserne, professionelt og med omtanke. Leverandøren er berettiget til at inkludere programmer, der falder under open source-kode, i Programmet.

6.2 Leverandøren skal uden unødig forsinkelse informere om forhold, der kan hindre brugen af Programmet eller kompromittere datasikkerheden for kundens oplysninger.

7 KUNDENS GENERELLE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

7.1 Kunden er berettiget til at anvende Programmet i sin interne virksomhed ifølge Betingelserne. Kunden har dog ret til at udpege Brugere og derved tillade Kundens revisionsfirma eller bogholder at anvende Programmet.

7.2 Kunden, Revisionsfirmaet eller Brugeren har ikke ret til at videresælge eller i øvrigt distribuere Programmet til tredjemand, medmindre andet er aftalt særskilt herom (aftale om samarbejde med revisionsfirma eller tilsvarende aftale).

7.3 Kunden er ansvarlig for anskaffelsen af de enheder, forbindelser og programmer, som er nødvendige for brugen af Programmet, for det øvrige driftsmiljø for Programmet, og for, at de er i funktionsdygtig stand. Kunden er ansvarlig for beskyttelsen af sine datasystemer samt for telekommunikationsomkostninger og øvrige tilsvarende omkostninger i forbindelse med brugen af Programmet. Kunden er ansvarlig for, at enheder, forbindelser, programmer og datasystemer opfylder de driftsmiljøkrav, som Leverandøren angiver, samt at Programmet er egnet til Kundens anvendelsesformål.

7.4 Medmindre andet er aftalt, placeres Programmet på serverudstyr, som leveres af Leverandøren eller tredjemand. Kunden forpligter sig til at sikre, at Kunden eller de udpegede Brugere hos Kunden ikke forsøger at kopiere Programmet fra serveren, undersøge, ændre eller kopiere Programmets kildekode, forstyrre Programmets drift i øvrigt eller på uautoriseret vis forsøge at få adgang til Programmets database, kundeoplysninger eller oplysninger, som andre kunder har gemt.

7.5 Kunden må ikke tillade brug af Programmet fra et land, hvis lovgivning er i strid med eventuelle lovbestemte begrænsninger for teknologieksport, eller hvis brugen af Programmet er i strid med loven eller kræver nogen som helst tilladelse eller forsikring, eller som pålægger Leverandøren et ansvar eller en forpligtelse, som afviger fra eller er mere omfattende end denne aftale eller Finlands lovgivning.

7.6 Kunden er ansvarlig for brugen af Programmet, indholdet i de Informationer og informationsudvekslinger, som er foretaget ved brug af Programmet.

7.7 Kunden erklærer, at Kunden, dennes direkte og indirekte aktionærer eller medejere, og dennes øverste ledelsespersoner ikke er genstand for Sanktioner. Kunden forpligter sig til uden unødig forsinkelse at meddele Leverandøren, hvis der i aftaleperioden skulle ske en ændring, som medfører, at denne erklæring ikke længere er korrekt. Uanset hvad der er aftalt om ansvarsbegrænsninger, er Kunden ansvarlig for alle skader, følgegebyrer og omkostninger, der er forbundet med en virksomhed, som tilhører Accountor-koncernen, fordi Kundens erklæring ikke er korrekt, eller fordi Kunden misligholder sin indberetningspligt.

8 BRUGERENS GENERELLE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

8.1. Ved at anvende Programmet forpligter Brugeren sig til at følge disse Betingelser i sin egenskab af Bruger. Programmet kan kun anvendes af en myndig person, der kan stilles retligt til ansvar og er bemyndiget af Kunden i overensstemmelse med disse Betingelser.

8.2 Brugeren skal opbevare sit brugernavn og sin adgangskode med omtanke, og de må ikke videregives til tredjemand. Brugeren er ansvarlig for enhver brug af Programmet, som foregår med vedkommendes brugernavn og adgangskode. Brugeren forpligter sig til uden unødig forsinkelse at informere Leverandøren, hvis tredjemand får kendskab til adgangskoden, eller hvis der er mistanke om misbrug af brugernavn og adgangskode. Brugeren er efter Leverandørens ønske forpligtet til at ændre den adgangskode, der kræves for at bruge Programmet, såfremt dette er nødvendigt på grund af datasikkerhedstrusler mod Tjenesten.

8.3 For at garantere datasikkerheden og Programmets brugbarhed har Leverendøren ret til at afbryde Brugerens datakommunikationsforbindelse til Programmet, hvis Brugeren ikke anvender Programmet, selvom Brugeren er logget på.

9 PROGRAMMETS PRIS OG BETALINGSBETINGELSER

9.1 Programmets pris og betalingsbetingelser følger Leverandørens til enhver tid gældende Prisliste ifølge den valgte Tjenestebeskrivelse. Leverandøren er berettiget til at regulere prisen ved at meddele dette senest tredive (30) dage, inden ændringen træder i kraft.

9.2 Priserne inkluderer de til enhver tid gældende offentlige afgifter, som fastsættes af myndighederne, med undtagelse af moms. Der lægges moms til priserne i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Hvis størrelsen eller grundlaget for opkrævningen af de offentlige afgifter, som myndighederne fastsætter, ændres på grund af en ændring i bestemmelserne eller beskatningspraksis, ændres priserne tilsvarende.

9.3 Indsigelser til fakturaer skal ske inden for ti (10) dage fra fakturadatoen.

9.4 Hvis fakturaen ikke betales senest på forfaldsdagen, opkræves der morarenter af det udestående beløb i henhold til den gældende rentesats, indtil Leverandørens samlede fordring med eventuelle morarenter er betalt. Morarenter beregnes for hver dag efter forfaldsdatoen. Ud over morarenter er Leverandøren berettiget til at forhindre brug af Programmet, indtil alle Leverandørens fordringer over for Kunden er betalt.

9.5 Kunden er forpligtet til ved forsinket betaling også at betale rimelige rykker- og inkassogebyrer i forbindelse med fordringerne. Ved uoverensstemmelser vedrørende fakturaen skal den ubestridte del af fakturaen betales før forfaldsdatoen.

10 IMMATERIELLE RETTIGHEDER OG KUNDENS MATERIALER

10.1 Programmet er udelukkende Leverandørens og/eller tredjemands ejendom, og det kan være beskyttet af ophavsret eller andre immaterielle rettigheder. Brugeren har ingen andre rettigheder til Programmet, teknologien eller indholdet end de rettigheder til Programmet, som fremgår af disse Betingelser. Ud fra disse Betingelser gives der ingen rettigheder til at anvende Leverandørens eller Programmets firmanavne, logoer, domænenavne eller andre navne eller symboler i forbindelse med varemærket. Leverandøren har fri ret til uden kompensation at benytte de indsendte forbedringsforslag, kommentarer eller forslag.

10.2 Ejendomsretten og de immaterielle rettigheder til de Oplysninger, der er gemt i Programmet, tilhører Kunden eller tredjemand.

10.3 Kunden er ansvarlig for den Information, som brugerne har gemt i Programmet, for at denne har ret til at anvende oplysningerne, og at denne ikke krænker tredjemands rettigheder eller overtræder gældende lovgivning.

10.4 Kunden påtager sig alle omkostninger samt krav og opgaver, der stilles til Leverandøren eller dennes koncernselskab, som direkte eller indirekte er forårsaget af Information, eller at Kunden har overtrådt disse Betingelser. Leverandøren er berettiget til selv at forsvare sig mod ovennævnte krav, hvis det ønskes.

10.5 Medmindre andet følger af Databeskyttelsesbetingelserne i punkt 4, har Leverandøren ret til at anvende Information på følgende måde:

a) Leverandøren kan frit sammensætte og overdrage Oplysninger til koncernselskaber eller tredjemand med henblik på udarbejdelse af statistikrapporter, forbedring af Programmet, produktion af informationstjenester samt andre tilsvarende formål, således at en enkelt Kunde, Bruger eller anden fysisk person, som udgør kilden til Opgaven, ikke kan specificeres, identificeres eller spores direkte eller indirekte i den producerede statistik, rapporterne eller informationstjenesten.

b) Leverandøren kan på baggrund af Oplysningerne tilpasse egne eller tredjepartstjenester i Programmet til individuelle Brugere eller Kunden. I denne forbindelse kan Oplysninger overdrages på baggrund af tilpasningen den pågældende part, som tilbyder tjenester med Kundens særskilte samtykke. Kunden kan imidlertid forbyde tilpassede tjenester i Programmet.

c) Leverandøren kan benytte oplysninger om anvendelse af Programmet til fakturering og målretning af markedsføring. Leverandøren kan dele disse Oplysninger om Brugeren med underleverandører og samarbejdspartnere. Med denne aftale giver Kunden særskilt fuldmagt til Leverandøren til hver måned at indlevere den oversigt, der kræves til fakturering af Programmet, til Revisionsfirmaet.

d) Særskilt samtykke fra Kunden er nødvendig for at producere informationstjenester om Kundens økonomiske stilling på baggrund af Kundens Oplysninger og overdragelse af Oplysningerne, medmindre det indgår i Programmets indhold i henhold til Tjenestebeskrivelsen.

e) Leverandøren kan behandle og overdrage Oplysninger til tredjemand, hvis der kun kan identificeres en enkelt person ifølge eventuelle instruktioner fra Kunden og lovgivningen vedrørende personoplysninger.

10.6 Medmindre andet aftales skriftligt, er Leverandøren ansvarlig for én gang i løbet af arbejdsdagen at oprette en sikkerhedskopi af Kundens oplysninger i Programmet, som formidles via datanetværket eller gennem en anden teknisk foranstaltning, som fører til samme slutresultat. Derudover er Kunden ansvarlig for sikkerhedskopiering.
10.7 Hvis den Information, som Kunden har gemt i Programmet, er blevet ødelagt, forsvundet, ændret eller delvist eller helt beskadiget på grund af en foranstaltning fra Kunden, har Leverandøren ret til at debitere Kunden for gendannelse af oplysningerne.
10.8 Ved aftalens udløb er Leverandøren forpligtet til rimelig medvirken til, at det Kundemateriale, som Leverandøren har i sin besiddelse, overføres til en part, som Kunden anviser. Medmindre andet aftales skriftligt, ophører forpligtelsen til at medvirke 3 måneder efter aftalens udløb, og medmindre andet fremgår af ufravigelig lovgivning for tjenester, hvor Leverandøren er forpligtet til at medvirke, følges Leverandørens prisliste.

11 ANSVARSBEGRÆNSNING

11.1 Ud over de erklæringer, der udtrykkeligt er nævnt i disse Betingelser, giver Leverandøren ingen andre erklæringer om Programmets egnethed til specifikke formål, Programmets kvalitet, integriteten af tredjemands rettigheder eller nogen andre forhold.

11.2 Leverandøren er ikke ansvarlig for indirekte skader for Kunden eller Revisionsfirmaet. Beløbet for Leverandørens maksimumserstatning er i hvert enkelt tilfælde den samlede pris uden moms, som Kunden eller Revisionsfirmaet har betalt Leverandøren for brug af Programmet i de to måneder, der går forud for skaden, og i dette aftaleforhold samlet et maksimum på titusind (10.000) euro.

12 Fortrolighed

12.1 Parterne eller deres ansatte eller koncernselskab må ikke anvende eller videregive fortrolige oplysninger tilhørende den anden part på nogen anden måde end i overensstemmelse med disse Betingelser. Parterne skal behandle fortrolige oplysninger, som tilhører den anden part, mindst med samme omhu, som de behandler egne fortrolige oplysninger, forudsat at de fortrolige oplysninger altid behandles med rimelig omhu.

12.2 Leverandøren er berettiget til at nævne Kunden i sin referencefortegnelse.

13 Force majeure

13.1 Leverandøren er berettiget til at udsætte leveringsdagen eller opsige aftalen eller ændre Programmet, uden at det medfører sanktioner for Leverandøren, hvis denne er forhindret i at varetage sin erhvervsvirksomhed af en årsag, som Leverandøren ikke har haft mulighed for at tage højde for, da aftalen blev indgået, og som er ikke afhænger af den. En sådan hændelse kan bl.a. være krig, optøjer, indre uroligheder, tvangsovertagelse udført af myndighed eller beslaglæggelse til offentligt behov, import- eller eksportforbud, naturkatastrofe, afbrydelser i offentlig trafik eller energidistribution, arbejdskonflikt eller brand, forstyrrelser af datatrafikken eller anden digital kommunikation uden for Leverandørens indflydelse eller en anden årsag med konsekvenser af samme karakter, som er uafhængige af Leverandøren. Hvis årsagen til forsinkelsen fortsætter i mere end tre (3) måneder, er Kunden berettiget til at opsige aftalen skriftligt.

14 Gyldighed og opsigelse

14.1 Til aftalen hører i væsentligt omfang følgende dokumenter med nævnte prioritering for anvendelse: 1) Kundeaftale eller en tilsvarende ordre- eller registreringsblanket eller en samarbejdsaftale som f.eks. en Aftale om revisionsfirmasamarbejde, 2) Tjenestebeskrivelse, 3) Særlige betingelser for Tjenestebeskrivelse, 4) Prisliste, 5) dokumentet Beskrivelse af behandlingen 6) disse Betingelser.

14.2 Leverandøren kan ændre disse Betingelser og andre gældende aftalebetingelser, såfremt lovgivningen, aftalepraksis i branchen eller Programmets indhold ændres eller af andre årsager, som vedrører Programmet. Ved at anvende Programmet godkender Brugeren den gældende version. Kunden og Revisionsfirmaet skal informeres om ændringer i Betingelserne senest tredive (30) dage, inden de træder i kraft via Programmet eller en særskilt meddelelse. Hvis Kunden eller Revisionsfirmaet ikke godkender ændringen i Betingelserne, kan denne opsige aftalen med en opsigelsesfrist på mindst seks (6) måneder, og de ændrede Betingelser træder ikke i kraft i opsigelsesperioden.

14.3 Hvis parterne ikke har indgået aftale om andet, gælder denne aftale indtil videre, og Kunden kan opsige denne aftale med en opsigelsesfrist på en (1) måned, og Revisionsfirmaet eller Leverandøren kan opsige denne aftale med en opsigelsesfrist på tre (3) måneder, dog således at aftalen ophører på den sidste dag i den sidste gyldighedsmåned for aftalen. En brugsret til Programmet, som er aftalt for et bestemt tidsrum, gælder til det aftalte tidspunkt.

14.4 En part kan opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis (i) den anden part går konkurs eller likvidation eller bliver permanent insolvent, foretager overdragelser eller træffer foranstaltninger, der gavner kreditorer, eller (ii) den anden part i væsentlig grad misligholder sine kontraktlige forpligtelser og ikke har afhjulpet sin forseelse inden for tredive (30) dage, efter det er blevet påtalt af den anden part.

14.5 Leverandøren er berettiget til at ophæve aftalen eller begrænse opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til aftalen, hvis Leverandøren har en motiveret grund hertil, som skyldes Sanktionerne. Leverandøren påtager sig intet ansvar for skader, som en sådan ophævelse eller begrænsning forårsager.

14.6. Hvis Kunden ikke anvender et sådant Program, som Kunden tilbydes omkostningsfrit, anses udebleven anvendelse, sådan som det er defineret i Tjenestebeskrivelsen, som opsigelse af aftalen. Kundens brugsret til Programmet ophører, når opsigelsesfristen er udløbet.

15 Generelle betingelser

15.1 En part har ikke ret til selv delvist at overdrage aftalen uden den anden parts skriftlige samtykke. Leverandøren kan dog til enhver tid overdrage aftalen til sit koncernselskab eller tredjemand i forbindelse med virksomhedssammenlægning eller driftssamarbejde, eller ved salg af en væsentlig del af de aktiver hos Leverandøren, som vedrører aftalen. Leverandøren har ret til at overdrage sine fordringer baseret på aftalen til tredjemand ved at meddele dette skriftligt til Kunden. Leverandøren har ret til at benytte underleverandører til at producere tjenesten, så længe de overholder betingelserne for databeskyttelse ifølge punkt 4.

15.2 At en bestemt betingelse anses for at være i strid med loven, være ugyldig eller i en stand, hvor den ikke kan anvendes, påvirker ikke lovligheden, gyldigheden eller anvendelsen af de øvrige betingelser eller hele aftalen.

15.3 At en part ikke benytter sine rettigheder ifølge denne aftale, begrænser ikke partens ret til at påberåbe sig aftalebetingelserne i senere tilsvarende tilfælde.

15.4 Denne aftale udgør ikke nogen form for samarbejde, ansættelse, franchising, repræsentation eller andet konsortium mellem parterne og giver ikke parterne ret til at repræsentere eller indgå nogen form for forbindelse, aftale eller løfter på den anden parts vegne.

15.5 Alle oplysninger og meddelelser relateret til denne aftale, som sendes til den anden part, skal sendes skriftligt (i) som anbefalet brev, hvorved meddelelsen betragtes som kendt af parten syv (7) dage efter brevets afsendelse, (ii) som ekspresbrev, hvorved meddelelsen betragtes som kendt af parten to (2) dage efter brevets afsendelse, (iii) pr. e-mail, hvorved meddelelsen betragtes som kendt af parten, når e-mailen er afsendt, eller (iv) ved at give meddelelsen i forbindelse med Programmet. Meddelelser skal sendes til den officielle registrerede adresse eller en anden angivet adresse.

15.6 Denne aftale er underlagt lovgivningen i Finland med undtagelse af bestemmelserne i det gældende lovvalg. Enhver tvist, der skyldes disse Betingelser, afgøres endeligt ved en voldgiftsret i overensstemmelse med reglerne for Centralhandelskammerets voldgiftsnævn gennem brug af en voldgiftsmand. Stedet for voldgiftsretten er Helsinki, og procedurens sprog er finsk. Den dom, som voldgiftsmanden afsiger, er endelig, bindende for begge parter, og den kan håndhæves af enhver bemyndiget domstol. En part har ret til at ansøge om midlertidige sikkerhedsforanstaltninger. Leverandørens krav angående en fordring på et pengebeløb afgøres for en almindelig domstol i den sagsøgtes hjemland.

16. SÆRLIGE BETINGELSER FOR PROCOUNTOR-PROGRAMMET

16.1 Disse for punkt 16. Disse særlige Betingelser for Procountor-programmet i henhold til punkt 16 anvendes i det omfang, at det Program, der er fastsat i Tjenestebeskrivelsen, er en af produktversionerne i Procountor-programmet.

16.2 Med Administrator refereres der til en fysisk person, som Kunden har udpeget, og som har fået administratorrettigheder til Programmet, herunder retten til at oprette nye brugernavne.

16.3 Efter anmodning fra Kunden kan Leverandøren oprette et nyt brugernavn eller en ny adgangskode til Administratoren. Hvis hensynet til datasikkerheden kræver det, har Leverandøren til enhver tid ret til at kræve, at Kunden ændrer adgangskoden for en eller flere Brugere eller om nødvendigt deaktiverer et eller flere brugernavne midlertidigt eller i øvrigt forhindrer enhver brug af Programmet, som truer datasikkerheden. Leverandøren og Kunden kan indgå en særskilt aftale om anvendelse af anden individuel eller virksomhedsspecifik identifikation eller certifikat.

16.4 Administratorens adgangsrettigheder gør det muligt at tilføje nye brugere til tjenesten. Programmet må kun anvendes af Brugere, som Administratoren har udpeget og tilføjet til tjenesten. Administratoren kan inden for rammerne af denne aftale oprette nye Brugere og inden for de givne grænser bestemme omfanget af deres adgangsrettigheder. Adgangsretten er personlig og gælder kun den udpegede Bruger. Kunden forpligter sig til at specificere udvalgte Brugere i det omfang, som Leverandøren til enhver tid måtte kræve. Leverandøren har til enhver tid ret til at kontrollere de Brugere, som Kunden har udpeget i Programmet eller databasen.

16.5 Leverandøren kan forud for Ordrens godkendelse give Kunden rettigheder til en prøveversion af Programmet. Med prøverettighederne kan Kunden sætte sig ind i Programmet og forberede ibrugtagningen af Programmet i overensstemmelse med disse Betingelser. Prøverettighederne må ikke benyttes til noget andet formål uden skriftlig forhåndstilladelse fra Leverandøren.

16.6 Medmindre andet er aftalt skriftligt, kan Kunden ved ophør af aftaleforholdet gemme den Information, som er gemt i Programmet, til sig selv, inden aftaleforholdet ophører. Efter anmodning skal Leverandøren overdrage den Information, som Kunden har gemt i Tjenesten i et almindeligt tilgængeligt digitalt format. Leverandøren har ret til at opkræve et gebyr ifølge Prislisten for sin indsamling, behandling og overdragelse af oplysninger. Leverandørens forpligtelse til at opbevare Information, som Kunden har gemt i Tjenesten, ophører inden for tre (3) måneder fra aftalens udløb. Leverandøren har på trods af aftaleforholdets ophør ret til at opbevare de filer, dokumenter eller kopier heraf, som denne anser for nødvendige, til berettigede formål under hensyntagen til betingelserne for databeskyttelse ifølge punkt 4.

16.7 Anvendelsen af tjenesten til betalingsoverførsel forudsætter, at Kunden indgår en separat aftale om tjenesten med sin bank. Kunden giver banken fuldmagt til at angive de kontaktoplysninger, som Leverandøren har opgivet som formidler af betalingstransaktioner samt modtagere af kontoudtog og andre betalingsreturneringer. Kunden angiver de identifikationsoplysninger, som banken har oplyst i Programmets kontooplysninger. Tjenesterne til betalingsoverførsel fungerer, når både bankens og programmets kontonummeroplysninger og overførselskoder stemmer overens.

16.8 Kunden er ansvarlig for, at adgangsrettigheder til betalingsoverførselsfunktionen ikke gives til andre end personer, som har fuldmagt til at anvende bankkontoen, samt at den kompetente person ved anvendelse af bankkontoen og den identifikation, som anvendelsen af den forudsætter, agerer med en sådan forsigtighed, at kontoen og oplysninger om den ikke kan anvendes af nogen udenforstående person eller instans.

16.9 Betaling af fakturaer og andre transaktioner sker i henhold til de generelle og særlige aftaler om betalingsformidling, som Kunden og banken har indgået. Betalinger formidles alene på grundlag af det bankkontonummer, der er angivet for betalingstransaktionen. Kunden er ansvarlig for, at det bankkontonummer, der er angivet i Programmets basisoplysninger og for betalingstransaktionen, er korrekt.

16.10 Kunden giver Leverandøren fuldmagt til på Kundens vegne at foretage digital underskrivning af skatteangivelser og andet materiale, som kunden eller Revisionsfirmaet har fremlagt, og som sendes fra tjenesten på en måde, som Skatteforvaltningen kræver. Kunden giver Leverandøren fuldmagt til at indgå tekniske aftaler for at kunne sende og modtage digitale fakturaer, sende udskrevet materiale, modtage scannede fakturaer, foretage skatteangivelser, sende lønopgørelser til Skatteforvaltningen, pensionsforsikringsselskaber og fagforeninger samt andet for at kunne sende og modtage digitalt materiale på en måde, som rent teknisk muliggør en effektiv anvendelse af tjenesten.

17 SALG AF PROGRAMMET TIL KUNDER MED REVISIONSFIRMAET SOM REPRÆSENTANT

17.1 Revisionsfirmaet har ret til at tilbyde velrenommerede kunder, som ikke har nogen betalingsanmærkninger, det Program, der er angivet i Aftalen om revisionsfirmasamarbejde, i henhold til Leverandørens gældende aftalepolitik og disse Betingelser.

17.2 Revisionsfirmaet skal på pålidelig vis kontrollere adgangen til kontoen og underskriftsrettighederne for Kundens repræsentant. Der skal sendes en underskrevet ordreformular til Leverandøren. Leverandøren kan afvise en ordre, hvis det er nødvendigt.

17.3 Revisionsfirmaet kan underskrive en ordreformular på vegne af Kunden, hvis Revisionsfirmaet særskilt har modtaget den nødvendige tilladelse fra Kunden eller som en del af deres tjenesteaftale. I så fald skal der også sendes en underskrevet tilladelse til Leverandøren sammen med ordren. Revisionsfirmaet skal sikre, at Kunden er bekendt med Programmets brugsbetingelser og andre betingelser, og at Kunden accepterer at overholde disse Betingelser.

17.4 Leverandøren betaler Revisionsfirmaet en salgsprovision for brugen af Programmet hos Kunder, som repræsenteres af Revisionsfirmaet i henhold til Revisionsfirmaets samarbejdsaftale eller tilhørende bilag.

17.5 Revisionsfirmaets ret til salgsprovision gælder så snart Revisionsfirmaet skriftligt har informeret Tjenesteleverandøren om repræsentationsforholdets ikrafttræden. Revisionsfirmaets ret til salgsprovision ophører, hvis repræsentationsforholdet med Kunden ophører (f.eks. hvis Kunden begynder at benytte et andet Revisionsfirma eller håndtere sin bogføring internt). Revisionsfirmaet skal straks underrette Leverandøren, hvis Revisionsfirmaets repræsentationsforhold med Kunden er ophørt. Meddelelsen skal sendes skriftligt.

17.6 For en Kunde betales der kun salgsprovision til ét Revisionsfirma ad gangen. Hvis en Kunde benytter flere Revisionsfirmaer til sine regnskabsopgaver, er det kun den første part, som repræsenterer Kunden, der modtager salgsprovision.

17.7 Leverandøren kan tilbyde forskellige materialer og vejledning til Revisionsfirmaet i forbindelse med leveringen af Programmet, indledning af et kundeforhold, ibrugtagning, brugeruddannelse, kundesupport og andre typer tjenester. Revisionsfirmaet skal følge disse instruktioner.

17.8 Revisionsfirmaet skal oprette hver enkelt ny kunde i Programmet. For programmet Procountor Ledger indgår Kunderne straks i produktionsregnskabet, og for programmet Procountor Financials overfører Leverandøren Kunden til produktionsregnskabet, når Kundens ordre er blevet behandling. Revisionsfirmaet skal sikre, at de nødvendige banktilladelser er underskrevet og sendt til banken, og at Kundens administrator får adgang til Programmet.

17.9 Revisionsfirmaet skal sikre sig, at Kundens computerudstyr, operativsystem og software egner sig som driftsmiljø for Programmet. Hvis Kunden har brug for hjælp til at tage Programmet i brug, er Revisionsfirmaet forpligtet til selv at vejlede Kunden eller arrangere uddannelse.

17.10 Revisionsfirmaet er forpligtet til at yde den nødvendige support vedrørende anvendelsen af Programmet til sin Kunde. Hvis Revisionsfirmaet ikke kan svare på Kundens spørgsmål eller løse et problem i forbindelse med anvendelsen af Programmet, skal Revisionsfirmaet kontakte Leverandørens kundesupport. Revisionsfirmaet har pligt til at informere Kunden om svaret.

17.11 Revisionsfirmaets kontaktperson har ansvaret for kommunikationen internt i firmaets organisation, så det er muligt for Revisionsfirmaets personale at få de nødvendige oplysninger i forbindelse med brugen af Programmet. Revisionsfirmaet skal underrette Leverandøren om alle relevante ændringer i deres virksomhed.

Desuden er Revisionsfirmaet forpligtet til uden unødig forsinkelse at informere Leverandøren om eventuelle reklamationer eller feedback vedrørende Leverandøren.

17.12 Leverandøren giver Revisionsfirmaet ret, men ikke eneret, til at anvende varemærkerne Finago, Tikon og Procountor. Denne ret gælder kun i forbindelse med markedsføring, præsentation og uddannelse ifølge denne aftale og kun i aftalens gyldighedsperiode. De enkelte varemærker skal anvendes i overensstemmelse med Leverandørens anvisninger, eller der skal indgås særskilte aftaler om anvendelsen. Anvendelsen af varemærket må ikke være vildledende, og det skal fremgå, at varemærket tilhører Leverandøren.

17.13 Revisionsfirmaet forpligter sig til intet sted i verden at registrere et registrerbart varemærke eller tjenestevaremærke, virksomhedsnavn, internetdomæne eller nogen anden rettighed eller noget andet navn eller mærke, som kan forveksles med Leverandøren.

17.14 Ophavsret og varemærker og alle andre fortrolige oplysninger i forbindelse med Programmet tilhører Leverandøren eller tredjemand. Der overdrages ingen immaterielle rettigheder til Revisionsfirmaet gennem denne Aftale. Revisionsfirmaet forpligter sig til ikke at fjerne varemærker eller Leverandørens logo eller anden virksomhedsidentifikation fra Programmet, markedsførings- eller uddannelsesmaterialet eller Leverandørens andre materialer eller dokumenter.

17.15 Revisionsfirmaet forpligter sig til ikke at anvende oplysninger direkte eller indirekte, som det har modtaget via denne aftale, Programmet, markedsføringsmateriale eller på anden vis via Leverandøren til at udvikle et tilsvarende, konkurrerende program eller en del af et program i denne aftales gyldighedsperiode eller inden for tolv (12) måneder efter aftalens ophør.

17.16 Revisionsfirmaet er forpligtet til straks at informere Leverandøren om eventuelle krænkelser af Leverandørens rettigheder, som det observerer.

17.17 Leverandøren er ikke ansvarlig for eventuelle foranstaltninger eller garantier, som Revisionsfirmaet har givet, vedrørende indhold, leverance eller anvendelse af Programmet ud over dem, der er angivet i denne aftale eller standardkundeaftalen og dens bilag.

17.18 Denne aftale giver ikke Revisionsfirmaet eneret til at markedsføre eller udbyde Programmet, og den begrænser på ingen måde Leverandørens ret til at sælge, markedsføre eller udbyde Programmet enten direkte eller gennem andre Revisionsfirmaer, forhandlere eller repræsentanter. Revisionsfirmaet har ikke ret til at overdrage rettigheder eller forpligtelser til tredjemand i henhold til denne aftale.

18 SÆRLIGE BETINGELSER FOR INSTALLATIONSPROGRAM

18.1 Disse under punkt 18. Disse særlige betingelser for installationsprogrammer i henhold til punkt 18 anvendes for så vidt, at det Program, der er angivet i Tjenestebeskrivelsen, er en programversion, som downloades på Kundens egen server. Såfremt disse særlige betingelser er i strid med bestemmelserne andre steder i disse Betingelser, gælder i disse særlige betingelser.

18.2 Et installationsprogram er et program eller en softwarekomponent, der markedsføres, eller hvor der gives licens til flere kunder til lokal installation i stedet for levering via datanetværket samt tilhørende brugervejledning eller anden dokumentation og et eventuelt datamedie. En ny version af installationsprogrammet er blevet udvidet med nye funktionelle egenskaber. Producenten er en leverandør eller tredjemand, som er ejer af de immaterielle rettigheder til det leverede objekt.

18.3 Installationsprogrammet har en fejl, hvis det ikke i væsentligt omfang fungerer som angivet i definitionen, eller i øvrigt ikke svarer til det, som aftaleparterne har indgået skriftlig aftale om.

18.4 Kunden skal downloade installationsprogrammet fra en server, som Leverandøren har anvist. Medmindre andet er aftalt, er Kunden ansvarlig for installationen af programmet.

18.5 Kunden er ansvarlig for, at driftsmiljøet stemmer overens med de driftsmiljøkrav, som Leverandøren har angivet.

18.6 De immaterielle rettigheder til installationsprogrammer tilhører producenten. Kunden får en kontraktlig ret til at bruge programmet. Medmindre andet er aftalt skriftligt, får Kunden en enhedsspecifik adgang til intern brug af installationsprogrammet. Kunden har ikke ret til at benytte installationsprogrammet til at udbyde servicecenter- eller brugstjenester vedrørende det pågældende installationsprogram til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke fra Leverandøren. Brugsretten gælder ikke Kundens koncernselskab i henhold til bogføringsloven og udvides ikke i forbindelse med fusion, driftssammenlægning, virksomhedssamarbejde eller andre organisationsændringer (interne eller eksterne), uden at parterne har indgået en skriftlig aftale om betingelserne for en eventuel ændring af omfanget. Ved ovennævnte ændringer skal parterne straks indlede forhandlinger, hvor ændringens konsekvenser for brugsretten håndteres. Hvis parterne ikke inden for tre (3) måneder, efter en part har fremsendt en forhandlingsindkaldelse, når til enighed om ændringens konsekvenser, har leverandøren ret til at opsige brugsretten med omgående virkning. Kunden kan med forudgående samtykke fra Leverandøren overdrage sine rettigheder til en anden virksomhed mod et særskilt overdragelsesgebyr.

18.7 Kunden har ret til at tage en sikkerhedskopi af installationsprogrammet, hvis det er nødvendigt for anvendelsen af installationsprogrammet, men Kunden har derudover ikke ret til at kopiere det eller tillade, at det kopieres til privat brug. Kopien skal indeholde samme mærkninger om ophavsret, varemærke osv. som den oprindelige programkopi, og den er underlagt de samme betingelser. Kunden har ikke ret til at foretage eller lade andre foretage ændringer af installationsprogrammet uden forudgående skriftligt samtykke fra producenten. Når anvendelsen af eller brugsretten til installationsprogrammet ophører, skal kunden efter leverandørens anmodning og leverandørens valg enten destruere eller returnere installationsprogrammet og dets sikkerhedskopi samt den brugsanvisning, som leverandøren har udarbejdet, samt anden dokumentation relateret til installationsprogrammet.

18.8 Leverandøren kan med Kundens samtykke erstatte et installationsprogram omfattet af en aftale med en ny version af installationsprogrammet eller et andet program. Den nye version af installationsprogrammet eller et andet program skal med hensyn til funktioner, ydeevne og andre egenskaber opfylde definitionerne i væsentligt omfang og det, som aftaleparterne har aftalt skriftligt. I forbindelse med installation af en ny version af installationsprogrammet eller et andet program følges aftalen for det oprindelige installationsprogram. Leverandøren har ret til at foretage ændringer, som forbedrer installationsprogrammet inden levering uden at informere Kunden herom på forhånd, forudsat at installationsprogrammet fortsat opfylder definitionerne i væsentligt omfang og det, som aftaleparterne har aftalt skriftligt.

18.9 Leverandøren forpligter sig til omkostningsfrit at rette fejl i installationsprogrammet, som Kunden har meddelt Leverandøren skriftligt i garantiperioden uden unødig forsinkelse. Rettelse af fejlen kan også ske ved at håndtere den eller sende skriftlige anvisninger til Kunden i håndteringen af problemet, hvis dette kan gøres uden ekstraomkostninger og væsentlig gene for Kunden. Garantiperioden er 90 dage fra det tidspunkt, hvor installationsprogrammet leveres. Garantien forudsætter, at installationsprogrammet anvendes i et aftalt driftsmiljø eller et driftsmiljø, som Leverandøren har bestemt. Leverandøren retter eventuelle fejl under garantien efter eget valg fra sin lokation eller på en anden hensigtsmæssig måde. Garantien dækker ikke rettelse af en fejl, der skyldes (a) brug, som er i strid med aftalen, eller instruktioner, som Leverandøren har givet, (b) et andet produkt end Leverandørens eller (c) en ændring eller rettelse, som Kunden eller tredjemand har foretaget.

18.10 Hvis det konstateres, at den fejl, som Kunden har meddelt, er dækket af garantien, har Leverandøren ret til at debitere for søgning efter og lokalisering af fejlen i henhold til de aftalte grunde til debitering. Leverandøren er endvidere berettiget til at debitere Kunden for rettelse af en fejl, der ikke er omfattet af garantien, og hvor der er truffet aftale om fejlretningen. Leverandørens ansvar for fejl i installationsprogrammet er begrænset til at opfylde garantiforpligtelserne i henhold til punkt 7. Efter garantien er udløbet, er Leverandørens ansvar for fejl i installationsprogrammet begrænset til eventuelle forpligtelser i en vedligeholdelses- eller supportaftale.

18.11 Leverandøren er ansvarlig for, at der tilbydes support til og vedligeholdelse af installationsprogrammet i mindst 5 år efter leveringsdatoen. Leverandøren er også ansvarlig for support og vedligeholdelse af alle versioner af installationsprogrammet i mindst 12 måneder fra offentliggørelsen af en ny version af installationsprogrammet. Leverandøren skal meddele Kunden skriftligt senest 6 måneder, inden adgangen til support og vedligeholdelse ophører.

18.12 Kunden er forpligtet til at føre et pålideligt regnskab, hvor overholdelsen af de kontraktlige brugsbetingelser og øvrige forpligtelser kan verificeres. Kunden skal efter Leverandørens anmodning med rimelige mellemrum bekræfte Kundens brugerantal, personantal, anvendelsens omfang og andre relevante indikatorer for Leverandørens produkter og tjenester. Leverandøren eller, efter Kundens valg, en godkendt og uafhængig revisor har også ret til at foranstalte en gennemgang af ovennævnte dokumentmateriale i Kundens lokaler. Leverandøren har ret til at foranstalte gennemgangen med rimelige mellemrum, dog højst én gang på 6 måneder. Gennemgangen skal foranstaltes inden for Kundens normale arbejdstid. Leverandøren er ansvarlig for alle omkostninger, som Leverandøren har i forbindelse med kontrollen. Hvis der imidlertid konstateres overtrædelser af Betingelserne for brugsretten eller ubetalte brugsomkostninger i forbindelse med kontrollen, skal Kunden straks betale Leverandøren den udestående difference og/eller håndtere fejlen/manglen samt betale Leverandøren for alle rimelige omkostninger, som kontrollen har medført for Leverandøren. Leverandøren er forpligtet til at holde alt konto- og bogføringsmateriale fortroligt og ikke anvende det til andet end et kontraktligt godkendt formål.

19 SÆRLIGE BETINGELSER FOR VEDLIGEHOLDELSESTJENESTER

19.1 Disse under punkt 19. Disse særlige betingelser for vedligeholdelsestjenester anvendes i det omfang, at det Program, der er fastsat i Tjenestebeskrivelsen, er en programversion, som downloades til Kundens egen server, og at vedligeholdelsen af Programmet er aftalt i Tjenestebeskrivelsen. Såfremt disse særlige betingelser er i strid med bestemmelserne andre steder i disse Betingelser, gælder i disse særlige betingelser.

19.2 Leverandøren er ansvarlig for, at (a) vedligeholdelsestjenesten udføres af personale, som har kendskab til programmet, og (b) vedligeholdelsestjenesten udføres i henhold til aftalen inden for den aftalte tidsplan med omtanke og den faglige kompetence, der kræves for vedligeholdelsestjenesten. Vedligeholdelsestjenesterne udføres i overensstemmelse med leverandørens arbejdsmetoder. Leverandøren skal på behørig vis dokumentere de foranstaltninger, der udføres i forbindelse med vedligeholdelsestjenesten, og når kunden anmoder herom, skal foranstaltningerne specificeres.

19.3 Hvis det er aftalt skriftligt, at vedligeholdelsestjenesten udføres helt eller delvist som fjernservice, vil Leverandøren for sin del og egen regning sørge for, at tjenesten har de datakommunikationsforbindelser, enheder, programmer og den datasikkerhed, som fjernservicen kræver.

19.4 Kunden skal sørge for, at de personer, der udfører vedligeholdelsestjenesten i overensstemmelse med aftalte anvisninger og bestemmelser, kan anvende Kundens enheder og programmer til at udføre vedligeholdelsestjenesten. På leverandørens anmodning skal Kunden give Leverandøren adgang til brugsanvisninger og anden dokumentation vedrørende programmer til udførelse af vedligeholdelsestjenesten.

19.5 Kunden skal på anmodning fra Leverandøren overlade sådanne lokaler, datamedier og andet udstyr, som er nødvendigt for at kunne anvende de enheder og programmer, som Leverandøren af praktiske grunde behøver for at udføre vedligeholdelsestjenesten. I forbindelse med fejlmeddelelsen skal Kunden oplyse det, og når vedligeholdelsestjenesten udføres skal Kunden på forlangende vise eller beskrive, hvori fejlen består. På anmodning fra Leverandøren skal Kundens repræsentant være til rådighed, når vedligeholdelsestjenesten udføres.

19.6 Hvis det er aftalt skriftligt, at vedligeholdelsestjenesten udføres helt eller delvist som fjernservice, vil Kunden for sin del og på sin regning sørge for, at den har de datakommunikationsforbindelser, enheder, programmer og den datasikkerhed, som fjernservicen kræver. Medmindre andet er aftalt skriftligt, er Kunden ansvarlig for installation af programopdateringer og nye programversioner i driftsmiljøet. Ved spørgsmål angående vedligeholdelsestjenester kan Leverandøren kontaktes af en kontaktperson, der er anført i aftalen, eller udpeget skriftligt på anden vis hos kunden.

19.7 Aftaleparterne aftaler skriftligt vedligeholdelsestjenestens indhold samt tjenesteniveau og eventuelle konsekvenser ved afvigelser fra tjenesteniveauet. Hvis der ikke er indgået en aftale om indholdet af vedligeholdelsestjenesten og tjenesteniveauet, følges i første omgang Leverandørens og dernæst producentens gældende vedligeholdelsesbetingelser.

19.8 Rettelsen af en fejl i Programmet kan også ske ved at håndtere fejlen eller sende Kunden skriftlige anvisninger i håndteringen af problemet, hvis dette kan gøres uden ekstraomkostninger og væsentlig gene for Kunden, eller ved at levere en programopdatering til Kunden for at rette eller håndtere fejlen.

19.9 Vedligeholdelse, der leveres mod fast betaling, dækker ikke ændringer i programmet eller rettelse af en fejl, der er forårsaget af (a) brug, der er i strid med aftalen, eller instruktioner fra Leverandøren, (b) et andet produkt end Leverandørens eller (c) en ændring eller rettelse foretaget af Kunden eller tredjemand. Hvis det konstateres, at den fejl, som Kunden har meddelt, er omfattet af den faste betaling, har Leverandøren ret til at debitere for søgning efter og lokalisering af fejlen ifølge de aftalte grunde til debitering. Leverandøren er desuden berettiget til at debitere Kunden for rettelsen af en sådan fejl, som ikke er omfattet af den faste betaling og den tidligere indgåede aftale.

20 SÆRLIGE BETINGELSER FOR KONSULENT- OG ANDRE EKSPERTTJENESTER

20.1 Disse under punkt 19. Disse særlige betingelser for konsulent- og øvrige eksperttjenester i henhold til punkt 19 anvendes, i det omfang det er fastsat i Tjenestebeskrivelsen, eller hvis Kunden i øvrigt har bestilt kundespecifik rådgivning i forbindelse med anvendelsen af Programmet eller rådgivning, som kræver viden om softwarens indhold. Såfremt disse særlige betingelser er i strid med bestemmelserne andre steder i disse Betingelser, gælder i disse særlige betingelser. Såfremt disse særlige betingelser er i strid med bestemmelserne andre steder i disse Betingelser, gælder i disse særlige betingelser.

20.2 Medmindre andet er aftalt skriftligt, tilhører de immaterielle rettigheder til de dokumenter og andre resultater, der opstår som følge af eksperttjenesternes arbejde, samt de ændringer, som Leverandøren foretager heri, Leverandøren.

20.3 Medmindre andet er aftalt skriftligt, har Kunden ret til at anvende dokumenter og andre resultater, som er opstået som følge af eksperttjenestens arbejde, i sin interne virksomhed.

Den bevilgede brugsret gælder ikke Kundens koncernselskab i henhold til bogføringsloven og udvides ikke i forbindelse med fusion, driftssammenlægning, virksomhedssamarbejde eller andre organisationsændringer (interne eller eksterne), medmindre parterne har indgået en skriftlig aftale på forhånd om betingelserne for en eventuel ændring af omfanget.

20.4 Kunden eller Revisionsfirmaet må ikke ansætte en person, som er eller har været ansat af Leverandøren, og som udfører eller har udført centrale opgaver i forbindelse med den pågældende eksperttjeneste, og må heller ikke indgå nogen anden aftale eller på anden vis deltage i et sådant arrangement, hvis formål er erhverve den pågældende persons arbejdsindsats, før der er gået 6 måneder fra den pågældende eksperttjeneste eller ansættelse er ophørt, alt efter hvilken af disse der ophører først. Hvis aftaleparten overtræder denne begrænsning for rekruttering, er aftaleparten forpligtet til at betale et beløb til den anden aftalepart, som svarer til personens bruttoløn for 6 måneder, idet lønnen holdes tilbage. Begrænsningen af rekrutteringen gælder dog ikke, hvis den pågældende persons ansættelsesforhold er blevet afsluttet af en årsag, som skyldes arbejdsgiveren, eller hvis personen ansættes på personens eget initiativ ved at besvare en offentlig jobannonce.